Om siden

Hjemmesiden henvender sig både til efterladte efter selvmord, til pårørende i bred forstand og til fagpersoner.
De forskellige fag, jeg gerne vil nå ud til, kan man finde på forsiden i højre hjørne, hvor der er en liste der kan rulles ud: Vælg faggrupper. Her kan du vælge det fag, du gerne vil læse mere om, fx politi, falck, lærere/pædagoger mv. Der bliver lagt mere stof på de enkelte fag efterhånden som jeg får det samlet sammen.

I de venstre menupunkter lægger jeg bred information om de problemstillinger der vedrører selvmordsforsøg, selvmord og efterladte.

Hjemmesiden skal ses som et supplement til film og bog om efterladte efter selvmord, men materialet kan også læses for sig. Dog vil der jævnligt være henvisning til scener/udtalelser i de tre film, hvor jeg finder det relevant.
Målet er at fagpersoner får mere indsigt i efterladtes reaktioner og behov, og at efterladte efter selvmord får mulighed for at forstå egne reaktioner bedre. Endelig er ønsket også at nå ud til pårørende i bred forstand og give dem nogle redskaber til at hjælpe efterladte efter selvmord.