![]() |
||||
ForsideSorgenvedselvmord.dk er en hjemmeside med materialer, artikler, links, ideer og opgaver, som kan bruges af faggrupper, der ønsker mere viden om efterladte efter selvmord eller har brug for inspiration til undervisning i emnet selvmord/efterladte.Film og bog om efterladte efter selvmordHjemmesidens indhold er bygget op over tre dokumentarfilm om efterladte efter selvmord, udkommet i november 2004. Siden bruger også artikler fra bogen "Sorgen ved selvmord - en bog til de efterladte" (Høst og Søn, 2002) samt materialer og viden, som jeg har fået lov til at låne fra fagfolk, efterladte, mfl. Siden skrives og redigeres af journalist Inger Anneberg, der har produceret de tre film i samarbejde med filmproducent Nils Feldballe. Film, bog og hjemmeside har fået økonomisk støtte fra Undervisningsministeriets Tips/lottomidler, Socialministeriet og Sygekassernes Helsefond. Jeg har også fået opbakning fra Landsforeningen for efterladte efter selvmord, se www.efterladte.dk Sidste nyt:Bente Hjorth Madsen, psykolog på Center for Selvmordsforebyggelse i Århus, har modtaget Wertherprisen.Hun fik prisen for sine evner til at formidle sin store viden og indsigt i selvmordsproblematikken og synliggøre gruppen af selvmordstruede, herunder ved at oprette hjemmesiden www.forebygselvmord.dk, som især retter sig til mænd, der er truet af selvmord. wwww.forebygselvmord.dk åbnede i juni 2009. Den rummer fortællinger fra 12 mænd, som alle har haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord og siden har modtaget hjælp. Dødsårsagsregistret er opdateret og viser i september 2008 også de seneste opgjort tal for selvmord i Danmark. De er fra 2006 og lyder på 650 selvmord det år, 472 mænd og 178 kvinder. Selvmordstallet har siden 2003 ligget på nogenlunde det samme, et sted mellem 600 og 700 årligt. "Sorgen ved selvmord" er udgivet Grønland og udkom den 30.april 2008. På grønlandsk kommer bogen til at hedde "Imminortoqarsimatillugu", som betyder i retning af "Hvad der sker efter selvmordet" "Sorgen ved selvmord" er i forvejen oversat til littauisk, den udkom i Litauen januar 2006. Læsere af hjemmesiden er altid velkomne til at maile med emner, som har relevans for efterladte. Mail til: anneberg@a4media.dk |
|
|||
| |
|
|
|
|